DOS Kongressen 2016 ·
51
Formandsberetning for
Uddannelsesudvalget
2016
Udvalget består af 6 medlemmer: Susanne Mallet, Eske Brand (YODA repræ-
sentant), Jakob Klit, Andreas Balslev-Clausen, Maj Haubuf (HU repræsentant)
og Søren Kold. Endvidere deltager hovedkursusleder Per Wagner Kristensen i
udvalgets møder.
Uddannelsesudvalget (UDDU) har det forgangne år holdt 6 møder samt afholdt
DOS uddannelsesdag og uddannelsessymposium på DOS kongressen. Referater
kan ses på DOS’ hjemmeside.
Test og kompetencevurdering af den kommende
speciallæge
Den danske speciallægeuddannelse er kompetencestyret, og speciallægegod-
kendelse gives således fra Sundhedsstyrelsen uden afholdelse af eksamen. Der
har fra yngre læger været ytret ønske om indførelse af en eksamen, ligesom
der i europæisk regi arbejdes med at etablere et samlet curriculum, som en
europæisk speciallægeeksamen kan baseres på. Sundhedsstyrelsen er imidlertid
ikke interesseret i indførelse af eksamen. Derfor har vi i DOS igennem flere år
arbejdet med at optimere og standardisere kompetencevurderingen af kom-
mende speciallæger. På DOS kongressen 2016 vil vi gerne indbyde til uddan-
nelsessymposium omkring evalueringsmetoder i dag og i fremtiden. Vi håber på
talstærkt fremmøde, så vi kan diskutere muligheder for implementering af nye
evalueringsmetoder i afdelingerne.
Specialespecifikke kurser
De specialespecifikke kurser er et bærende element i vores hoveduddannelse.
Der skal derfor lyde en stor tak til delkursusledere og undervisere for det store
arbejde med at afholde de specialespecifikke kurser.
Sidste år introducerede vi en brugermanual til afholdelse af de specialespecifikke
kurser. Håbet er, at manualen kan underbygge et konstant fokus på det læ-