118
· DOS Bulletin
som kommer ind på de to store hospitaler i downtown Louisville, tage sig af de
håndkirurgiske indlagte patienter, gå tilsyn samt modtage telefonopkald udefra
vedr. håndrelaterede skader eller postoperative komplikationer. Det ene af de
to hospitaler er et privat hospital, det andet et universitets hospital, som er of-
fentligt. Dvs. at de patienter, som har syge- forsikring, kan behandles på privat
hospitalet, og dem uden sygeforsikring på universitets- hospitalet. De patienter,
man behandler på universitetshospitalet, kan man ikke altid regne med har råd
til hverken den smertestillende eller antibiotiske medicin, som man udskriver til
dem. Det kan også være svært at få dem til opfølgende behandling og kontrol,
hvis de ikke lige har råd til transport, eller kan tage fri fra arbejde. Her bliver
patienterne ikke sygemeldt efter en håndoperation. Derimod skal de være på
“one-handed-duty”. Så er det op til arbejdspladsen at finde arbejde til dem, som
de kan udføre med een hånd. Det hænger sammen med, at man ikke får løn
under sygdom, derfor vil patienterne også meget gerne tilbage på arbejde så
hurtigt som muligt.
Som læge får man heller ikke løn under sygdom, men skal kompensere med at
arbejde på andre tidspunkter, hvis man en dag er syg.
Her mener man det virkelig, når man siger én patient, én læge. Hvis man har
været med til en operation på en patient og patienten efterfølgende bliver ind-
lagt, skal man følge patienten indtil de bliver udskrevet. Det betyder at komme
ind og gå stuegang på den specifikke patient hver dag, også i weekenden.
Det har helt sikkert været et meget udbytterigt år både fagligt og menneskeligt.
Det ville tage en del flere år at opnå den samme erfaring i Danmark, som jeg har
fået i Kentucky på et år, selv om det har været meget intenst.
Jeg håber, at andre vil benytte den samme mulighed for at tage ud i verden og
lære og blive inspireret.
Mit næste projekt er at tage med amerikansk håndkirurgisk selskab på mission til
3. verdens lande, hvor man ser patienter og opererer fra morgen til aften i 1 uge
ad gangen og hjælper mennesker som ikke på nogen anden måde har mulighed
for behandling.
Med varme hilsner fra USA,
Læge Kiran Anderson