120
· DOS Bulletin
trin er afgørende for at bevare en intakt blodforsyning til caput femoris og for-
søge at undgå AVN skade. Ved den efterfølgende hofterekostruktion genskabes
anatomien i hofteleddet. Teamet her ved afdelingen havde tidligt i forløbet flere
uforklarlige tilfælde af postoperativ AVN. På baggrund af disse problemer påbe-
gyndte de intraoperativ monitorering med en intrakraniel trykmåler probe som
viste sig at kunne monitorere perfusionen af caput femoris.
Som fellow var jeg en fast del af teamet ved Ganz operationerne, og det gav mig
en unik mulighed for at lære hele baggrunden for setuppet og proceduren. Jeg
lærte at benytte monitorerings udstyret og jeg lærte at lave operationerne un-
der supervision. Under operationerne kunne vi se hvordan lukningen af kapslen
til hofteleddet havde stor betydning. Vi beholdt altid trykmåler proben i caput
femoris indtil dette trin og kunne se at for meget stramning af kapslen medførte
at perfusionen forsvandt.
5-7 dage postoperativt blev der foretaget SPECT knoglescanning for at vurdere
vitaliteten af caput femoris og graden af aflastning i det videre postoperative
forløb blev fastlagt ud fra denne.
Hjemvendt ved Børnesektoren, Ortopædkirurgisk Afdeling E ved Århus
Universitetshospital har jeg arbejdet sammen med mine kollegaer om at lave et
setup for at foretage Ganz operationer for SCFE under monitorering. I februar
2016 blev det første barn opereret med en ny rekonstruktions osteotomi for
tidligere SCFE i forbindelse med at vi havde Overlæge Oliver Birke fra Sydney
som gæst ved Børnesektoren. Sidenhen er den første Ganz procedure foretaget
ved Børnesektoren og der er på nuværende tidspunkt yderligere operationer
planlagt. Vi har nu etableret mulighed for ICP monitorering under operationerne.
Der foreligger en studie protokol for et prospektivt kohorte studie, og børnene
inkluderes i en REDCap database med kliniske målinger, PROMS og billeddiag-
nostik.
Under opholdet i Australien deltog jeg i det årlige Børneortopædiske møde
(APOS) og underviste adskillige gange på afdelingen. Jeg er involveret i flere
mindre studier på afdelingen som ikke er afsluttet endnu (herunder to omhand-
lende SCFE) og skal skrive en review artikel med Professor David Little. Der
planlægges yderligere et dyreeksperimentelt studie omkring ICP monitorering
herhjemme ved Børnesektoren. Derudover vil Professor David Little være visi-
ting professor ved Børnesektoren 3 måneder i 2017.